Oprindelsen af ordet ’wellness’ går langt tilbage. Grundlaget, hvor wellness udvikler sig fra, knytter sig til flere tusinde år gamle healingøvelser og medicinske traditioner. De gamle kulturer i Kina, Indien, Grækenland og Rom havde en meget sofistikeret forståelse af, hvordan man opretholder et godt helbred. De lagde vægt på ’det hele menneske’ og en ’harmonisk’ metode til at holde sig sund.

Sundt sind – sundt legeme
Det første ’fitnesscenter’, man kender til, blev bygget uden for Rom af den romerske hersker Hadrian for næsten 2.000 år siden, og der er tydelige spor i ruinerne efter spabade. Antikkens healere proklamerede således: “Mens Sana, Corps Sana” – Sund i Tanken, Sund i Kroppen!

Det viste du måske ?. Spa er en by i Belgien, der er kendt for sine termiske kilder. I løbet af 1800-tallet blev der i USA og Europa udviklet nye intellektuelle bevægelser, åndelige filosofier og medicinske øvelser. Flere alternative metoder inden for sundhedspleje havde fokus på selv-healing, holistiske tilgange og forebyggende pleje. Fx blev homøopati, osteopati og kiropraktik udviklet i denne periode og vandt stor udbredelse i både Europa og USA.
Holistisk betyder, at man betragter det hele menneske i et udrednings- og behandlingsforløb for at finde årsagen til sygdom eller symptomer
Filosofien i disse 1800-tals bevægelser – at et sundt legeme hører uløseligt sammen med et sundt sind – anses nu for at være forstadier til nutidens udbredte wellness- og selvhjælpsbevægelser. Selv om disse medicinske metoder faldt i unåde med udviklingen af moderne, evidensbaseret medicin i midten af 1900-tallet, har flere af dem genvundet anerkendelse i den gængse medicinske verden og den generelle offentlighed.
Evidensbaseret medicin er en bestemt form for klinisk beslutningsproces – altså en måde at praktisere på som læge, kiropraktor (klinisk biomekanik), sygeplejerske, fysioterapeut etc. når man undersøger og/eller behandler patienter, når man giver en prognose for et sygdomsforløb samt i sygdomsforebyggende arbejde. I behandlingen af patienter er evidensbaseret medicin karakteriseret ved at klinikeren bevidst træffer beslutninger om hvilken behandling der skal iværksættes eller anbefales overfor en patient ud fra den bedste evidens om virkningen af (og bivirkninger ved) forskellige behandlinger der foreligger.
Den bedste evidens’ betyder her de mest muligt “kritiske” empiriske undersøgelser,[2] hvor muligheder for fejl fx pga. confoundere så vidt muligt er minimeret – først og fremmest publicerede resultater af randomiserede kliniske undersøgelser (RCT) (engelsk: Randomised controlled trials)). Klinikeren skal også søge efter undersøgelser af behandlingens bivirkninger ved forskellige behandlinger, gerne omfattende kohorteundersøgelser.

Wellness fædre
Den moderne brug af ordet ’wellness’ dateres til 1950erne og en skelsættende – men ret ukendt – bog af fysikeren Halbert L. Dunn (1896-1975), High-Level Wellness (1961). Selv om Dunns bog kun fik lidt opmærksomhed, da den udkom, blev hans ideer senere optaget og udvidet af et uformelt netværk i USA i 1970erne. Dette netværk bestod bl.a. af Dr. John W. Travis, Don Ardell og Dr. Bill Hettler.

Dr. Halbert L. Dunn, ofte benævnt “wellness-bevægelsens far”, introducerede wellnessbegrebet i foredragsserier i 1950’erne. Forelæsningerne gav grundlaget for hans bog, High Level Wellness, som blev udgivet i 1961. National Wellness Institute’s Halbert L. Dunn Wellness Award er den mest prestigefyldte pris, der blev overrakt af National Wellness Institute og betragtes som en af de højeste ære i sundhedsfremme- og wellness-felterne. Modtagerne af prisen har vist en dedikation til velvære i løbet af deres levetid, ydet mange betydelige bidrag og tilbudt lederskab, der fremmet velværeområdet.
Disse ’wellness fædre’ skabte deres egne omfattende definitioner og modeller af wellness, udviklede nye vurderingsredskaber og skrev og talte aktivt om wellness-begrebet. Travis, Ardell, Hettler og deres kolleger var ansvarlige for oprettelsen af verdens første wellnesscenter, udviklingen af det første ’universitets wellnesscenter’ samt oprettelsen af the National Wellness Institute og National Wellness Conference i USA.

En voksende trend
Gennem 1970erne og 80erne førte udbredelsen af wellness-konceptet i USA til ’wellness på arbejdspladsen’, hos store firmaer, såvel som udviklingen af statssponsorerede programmer til fremme af en sundere livsstil. Konceptet spredte sig derefter hurtigt til Europa.

Den globale udbredelse af wellness betød, at fitness- og helseklubindustrien for alvor voksede i løbet af 1990erne. Spaindustrien oplevede en betydelig stigning i perioden 2000-2005. Mange tv-berømtheder og selvhjælpseksperter deltog i fokuseringen på det at ’leve det gode og sunde liv’ og var dermed med til at gøre wellness mere mainstream.

#Wellmore #Wellness #HistorienOm Wellnes